Sider

lørdag den 12. marts 2011

25 dage

Jeg troede aldrig at jeg ville komme så langt at jeg kunne tælle antallet af kure på én hånd. Det virkede som en umulig opgave for 28 uger siden, da jeg startede på kemobehandlingen. På en eller anden måde har jeg dog formået at komme igennem det meste af kemoen, så nu er der 3 behandlinger tilbage - og kun 25 dage til den sidste behandling!

Jeg er enormt medtaget efter kurene. Træner stadigvæk hver eneste onsdag, men jeg kan tydeligt mærke at formen ikke er i top - tværtimod!

Og så har min kære mor jo fødselsdag i dag - så tillykke til hende. Vi får gæster i eftermiddag så jeg skal skynde mig at rydde op og gøre rent på mit værelse.

Omkring den 21. april bliver det rigtig spændende. Der skal jeg have foretaget min sidste PET/CT scanning og resultatet af den kommer til at betyde - uden at overdrive - alt for mig og resten af min familie. Men nu hvor det har gået så godt hele vejen igennem behandlingen, kan jeg virkelig ikke se, hvorfor den sidste scanning ikke skulle give et godt resultat. Alligevel går man og er rimelig nervøs for den, så kryds fingre for mig..

Rock on..

lørdag den 12. februar 2011

En lille update

Well - nu skete der jo igen det at jeg ikke rigtig fik opdateret min blog. Det viser sig åbenbart at jeg er en rigtig dårlig blogger..... Nå men det går vel nok..

Nu har jeg overstået 12 ud af mine 16 kemobehandlinger - hvis man ser bort fra den natulan jeg tager om natten inden jeg går i seng. Det har vist sig at være enormt hårdt for min krop her på det sidste. Jeg er enormt træt efter mine behandlinger, hvilket lægerne næsten er lettede over at høre. Det virkede også for godt til at være sandt. Specielt i går har jeg haft en rigtig træls dag, sjældent har jeg haft det så dårligt. Min krop er tydeligvis ved at være godt gennemtæsket efter den hårde behandling. Min appetit fejler nu ikke noget - tværtimod. Til gengæld driller min smags- og lugtesans mig. Har været nødt til at gøre rent inde på mit værelse i dag, fordi jeg simpelthen kunne lugte den afdeling jeg får behandling på inde på mit værelse. Jeg ved ikke hvorfor, men det skal åbenbart drille.

Selvom der lige nu er under to måneder tilbage af min kemobehandling, så virker det nærmest stadig som om der er ligeså lang tid tilbage som der var da jeg startede. Tanken om at skulle have kemoterapi er stadig uudholdelig - uanset hvilken kur det er og hvor mange der er tilbage af dem. Specielt frygter jeg dog den næste (og sidste!) serie ABVD - for den er en endnu ledere satan end copp-kuren...

Jeg er sikker på jeg nok skal klare den dog og hvis jeg kan klare det her kan jeg klare alt.. Med den støtte jeg har fået fra min familie og mine venner - ja selv fra de fantastiske mennesker jeg arbejder sammen med i Netto, kan jeg umuligt andet end at klare den. Det har været fucking fantastisk.

Håber jeg kan begynde at arbejde lidt igen. Har allerede snakket med min chef om det og håber på at jeg kan få bare en enkelt søndag inden åbningstid til at sætte varer op. Jeg føler jeg har energi nok til det, samtidig med at jeg gerne vil igang med at tjene lidt penge for at holde mig i gang. Med den støtte jeg har fået derfra er det også vigtigt for mig at jeg kan give noget igen, selvom det ikke er så meget jeg har at give på nuværende tidspunkt.

Nu vil jeg nyde resten af aftenen med lidt boksning og slappe lidt af så min krop kan få lidt ro. Den fortjener det..