Halvvejs!

Så er kur nummer 8 overstået - nu er der kun 8 tilbage! Det er fandme dejligt. Der var helt sindsygt travlt på afdelingen i dag, tror de havde 114 patienter igennem - dog skulle de ikke allesammen have kemo. Hvis de skulle havde cyt ihvertfald haft nok at se til! Tror min kur kom omkring kl. 12 eller sådan noget, så jeg sad og ventede rimelig længe på den. Det der med at skulle dele et værelse er altså ikke lige mig. Specielt fordi de patienter der er på den afdeling typisk er dobbelt så gamle som mig! Men der er da ikke ligeså mange gange tilbage som der har været.

Beskæftiger mig lige pt. med en dejlig dosis skolearbejde. Mit studieretningsprojekt skal skrives og jeg synes da selv at det går rigtig godt. Allerede her på dag to ud af de 7 vi har til at skrive projektet er jeg næsten halvt færdig og er begyndt at sætte flueben ud for de punkter af min problemformulering jeg har besvaret. Er endda begyndt at lægge planer for hvor meget jeg skal nå hvilke dage - har f.eks. allerede lavet en dagsorden for hvad jeg skal lave fredag og hvem jeg skal snakke med. Det skal nok blive rigtig godt det er jeg sikker på.
Det største problem er egentlig at jeg ikke kan være på skolen når projektet skal afleveres, da jeg træner sammen med andre kemopatienter ved Kræftens Bekæmpelse, men min skoleleder har været så flink at give mig lov til at aftale med min vejleder hvis jeg havde brug for en dag ekstra pga. min behandling. Jeg ønsker faktisk ikke en dag ekstra - for det eneste det betyder er bare at jeg bliver en dag senere færdig med projektet, men jeg håber på at jeg kan aftale med min vejleder at det er ok jeg først afleverer lidt senere på dagen end de andre.

Noget af det der driller mig rigtig meget er lugten oppe på afdeling 700 hvor jeg får kemoterapi. Den gør at jeg har ekstremt svært ved at spise deres mad deroppe uden at få rimelig voldsom kvalme og kombineret med kemoen der i forvejen giver dig kvalme så er det jo ikke så heldigt. Dog har jeg sværere ved at sige nej til flødekartofler så sådan en portion var jeg da nødt til at have da de spurgte mig om det. Dejligt smagte det uden tvivl også selvom lugten på afdelingen gjorde det lidt træls.

Nu bliver næste højdepunkt i min behandling at få foretaget midtvejsscanningen der finder sted d. 29. december kl. 11.45. Håber på at alt ser ud som det skal og behandlingen har haft den ønskede effekt. Jeg er ihvertfald optimistisk!

Til sidst vil jeg blot ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi fortsætter kampen i 2011!!

Endnu en dag er gået

Så er der gået endnu en dag - endnu en kur er overstået. Jeg har det dejligt - som altid - og ligger og nyder livet. Får altid en lille pakke med min kur og min mor har tydeligvis haft en finger med i spillet i dag. Jeg ved ihvertfald ikke hvordan min yndlingssodavand fra England ellers skulle havne lige præcis der. Det var egentlig lidt sjovt, for sygeplejersken der kom med kuren troede, grundet formen, størrelsen og vægten, at det var noget ekstra medicin jeg skulle have. Jeg ville også godt kunne have taget fejl hvis jeg var i hendes situation. Har haft lidt tid til at lege lidt med opsætningen af bloggen, så der er kommet lidt ekstra gejl på, men ikke det helt store.

Rock on! :)

Long time - no see

Well, det er jo efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har skrevet noget herinde. Har kort og godt ikke syntes at jeg har haft noget at skrive, eller et behov for at skrive noget og det er kun godt synes jeg.

Det går jo som det skal hvis man spørger mig. Kurene slår lidt hårdere for tiden, men det er nok meget normalt når de voldtager min krop på den måde - men jeg kan da i det mindste mærke at det gør et eller andet! Venter blot på at få de næste to kure overstået så jeg kan fejre julen med min familie, og på at skulle scannes igen så vi kan se at det går den rigtige vej - og hvor godt det går. Selvfølgelig frygter jeg at det ikke går helt så godt som jeg synes det gør, men er optimist og forsøger at holde hovedet højt.

Jeg er begyndt at træne en hel del. Kræftens Bekæmpelse har et træningstilbud til kemopatienter kaldet krop & kræft, hvor jeg træner 4 gange om ugen. Det er rigtig dejligt at komme til at røre sig igen, har jo trænet hele mit liv næsten. Det er nok det der gør mig mest glad lige for tiden. At træne og kunne røre sig. Det er mega hårdt, men det er fantastisk dejligt. Det er bare en skam at det slutter igen d. 22. december, men så er der altid træning for unge onsdag eftermiddag/aften, også ved Kræftens Bekæmpelse. Det glæder jeg mig nu også til.

Overvejer allerede nu at få mig en tattoo når jeg er færdig med behandlingen. Har altid godt kunnet tænke mig en, men den skal betyde noget helt specielt og man må sige jeg har noget den kan betyde nu!

6 overstået - 10 tilbage
Det går sq fremad!

Og til sidst vil jeg blot, i anledning af at det nu er december, sige glædelig jul til alle dem der tænker på mig. I vil aldrig blive glemt....

Ny kur - ny plan!

Well well well.. Så tager man ind til sin 3. kur og tror alt bare er den samme rutine - den gode, gamle, kedelige ABVD-kur.. Men ikke denne gang - i dag hed kuren COP i stedet. Egentlig er det en røv irriterende kur der betyder jeg hverken må spise ost, bananer eller drikke alkohol og at jeg skal tage en helvedes masse fucking piller!!

Hver anden serie (1 serie = 2 kure) vil nu være COP i stedet for ABVD. Der er nogle små bonusser ved det. COP behandlingerne er kun med en enkelt uges mellemrum, dvs. jeg har fået COP i dag og skal have det igen torsdag i næste uge. Derved får jeg 3 uger fra slutningen af en COP-serie til starten af en ABVD-serie.

Grunden til at der er blevet ændret i min behandling er at man på PET/CT-scanningen kunne se, at mine kræftknuder lå lige op af hinanden. Derfor betragter man dem ikke som individuelle knuder, men som én stor knude. Det betyder at min behandlingen ikke længere udelukkende vil bestå af kemoterapi, men at jeg som afslutning på behandlingen skal have 20 strålebehandlinger. Da knuden ligger i brystet, er det uundgåeligt at mine lunger bliver ramt af en mindre mængde af denne stråling, derfor bliver hver anden behandlingsserie COP, som skåner lungerne mere end ABVD-kuren.

Havde håbet jeg kunne undgå at få strålebehandling, men når de mener det er nødvendigt så er det jo det der skal til. Et eller andet sted vil det også være godt nok med strålebehandlingerne som en afslutning. Behandlingerne falder nemlig 20 dage i træk, og derved kan man nemt tælle at om så og så mange dage er jeg færdig. Det betyder dog også at min behandlingsperiode er blevet udvidet. Jeg er stadig færdig med kemoterapien omkring påske. Derefter går der ca. 4 uger før jeg kan begynde min strålebehandling. og når strålebehandlingen så er overstået har jeg sommerferie - tror jeg nok. Cool nok for så får jeg sommerferien til lige at komme op i gear igen, måske begynde at træne igen og ligesom komme mig over det helt sindsyge lange forløb, jeg skal igennem. Der er dog lys for enden af tunnelen - og det blænder af helvede til!!!!

Rock on!!

Ugen der gik...

Damn det har været alt for meget op og ned den seneste uge.. Er lidt bange for at angsten for kontroller osv. er begyndt at komme op i mig - som det sker for næsten alle kræftpatienter. Det er sq egentlig lidt træls, men det at dagen i fredags startede af lort til så er det vel klart. Jeg kommer forsent i skole, min mobil er gået død for strøm og min computer er selvfølgelig gået i stykker! På en eller anden måde havde jeg ristet motherboarded så den var lige til skrot. Gider sq ikk betale et par tusind for et nyt bundkort når man kan få en ny computer til de penge!

Efter kontrollen synes jeg dog det vendte lidt. Følte mig ekstremt glad og det blev bare bedre i weekenden. Om lørdagen spiste jeg frokost med en kammerat, lige lidt hurtig kinesisk for han trængte til at komme lidt ud. Derefter gik dagen med besøg af min kære mormor og aftenen gik med en klassekammerats 18-års fødselsdag. Den startede kl. 20 og troede egentlig kun at jeg ville være der en times tid eller sådan noget, men det endte nu godt nok med at jeg kom hjem kl. 1!! Det at jeg havde haft en awesome aften gjorde bare at søndagen blev endnu mere awesome, selvom jeg ikke lavede en skid! Dog var jeg oppe og sige farvel til min højt elskede storesøster der skulle tilbage til England efter at have været hjemme de sidste to uger - det var lidt trist for det har været mega dejligt at have hende hjemme!

Efter en stille og rolig dag mandag med 2 fysiktimer tog jeg til viby for at få bekræftet at bundkortet i min bærbare computer var færdigt. Da det var bekræftet tog jeg direkte ind i byen for at mødes med min mor så jeg kunne få købt mig en ny computer. Valget var allerede truffet, så det var direkte ind og købe en mac.. Nu mangler jeg bare at betale min mor for den ;).

Alt i alt en mega epic uge - flere af den slags tak!!

Rock on!!

Træthed

Fuck hvor bliver man træt af sådan en omgang kemoterapi. Manglen på energi svarer næsten til at have tømmermænd - bare uden ondt i hovedet og ubehaget. Tror aldrig nogensinde jeg har følt mig så træt i mit liv. Det gør det svært at holde humøret højt når man hænger sådan hele weekenden. Har haft svært ved at ligge på min højre side, så jeg har fået møg ondt i venstre side af ryggen. Det gør det bare ekstra svært at sove om natten. Jeg fik næsten ikke lukket et øje i nat, jeg faldt først i søvn da min mor tog på arbejde ved 7-tiden i morges. Men derefter sov jeg til gengæld mega godt. Forsøger at få lavet bare lidt skolearbejde, men det er sq svært, specielt når man er så energiløs som jeg er lige nu. Men hey, jeg må klare det jeg kan og lade resten hvile i fred. Der er ikke andet at gøre.
Har søgt et legat fra kræftens bekæmpelse, mener det er 3000 kr. Det ville være rart at få lidt ekstra penge i kassen, da jeg ikke får en skid i løn de næste 6 måneder fordi jeg ikke kan arbejde mens jeg er syg - så får jeg sq sikkert bare en infektion og så tager det endnu længere tid for mig at blive rask. Det er bare lidt noget lort.

Ellers prøver jeg bare at holde humøret højt, der er ikke andet at gøre. Jeg vidste ikke man kunne savne sine klassekammerater som jeg gør det lige nu. Det er ikke dem alle sammen jeg taler med, der er kun meget få jeg er sammen med, men alligevel savner jeg dem alle sammen. Håber snart jeg kan komme i skole igen, for jeg kan næsten ikke holde ud bare at være herhjemme. Tror bare det er ligeså hårdt at være i skole for mig, specielt fordi min mangel på energi gør det svært for mig at fokusere ordentligt på ting.

Kemo v2.0

Så er den anden omgang kemoterapi overstået - nu er der kun 14 tilbage.
I dag gik det jo fuldstændig smertefrit. Fik lagt portekat i går og de lod nålen sidde til i dag, så jeg slap endda for at blive stukket også. Dog var det ret irriterende at have en nål siddende i brystet en hel nat - var tvunget til at sove på ryggen hele natten så det var jeg lidt træt af. Men hey, det gjorde livet en hel del lettere i dag. Og så var min storesøster jo også med til at holde mig ved selskab - det var jo hyggeligt.

Cyt er nu nogle flinke mennesker. Min mor arbejder der og det er dem der sidder og blander mine kure, og første gang jeg skulle have kur var der en cola med i kassen. Afdelingen var endda nødt til at ringe op til cyt for at høre om det var helt rigtigt. Det var faktisk ret sjovt, specielt da der igen i dag lå en dejlig kølig coca-cola i kassen med en lille hilsen fra min mors kolleger på cyt. Så nu er standarden sat - de hænger ligesom på den de næste 14 gange. Men hvis man kan bestille, så ville det nu ikke gøre noget med en Fanta eller en Fanta Exotic ind i mellem.

Ellers alt i gennem en rigtig dejlig dag i dag - er ved godt mod og er sikker på at jeg nok skal klare de bivirkninger jeg får her igennem weekenden. Bare mega surt jeg ikke kan komme ned og hygge mig med klassen til fredagscafé i morgen - det er nok det der gør mig mest træt af det. Er sq nødt til at finde en gang jeg kan være sammen med dem og måske bare drikke en enkelt øl eller en cola - bare være der. Det er nu det jeg savner mest af alt lige nu - men den obligatoriske julefrokost slipper de sq ikke for. Den SKAL holdes - infektion eller ej.

Rock on!

Jeg-tror-jeg-er-ved-at-føde-via-mit-røvhul lorten

Kan sidestilles med Hjernemassen-ud-af-næsen lorten. Formen på denne lort minder mest af alt om et stort ølkrus. Din anale udgang er stadigvæk udspilet i op til en time efter.

Hjernemassen-ud-af-næsen lorten
Også kendt som "Spræng-en-blodåre-i-panden lorten". Du bliver nødt til at presse så meget for at få den ud at du bliver blå i hovedet, og er på kanten til et hjertestop.

Træt og udmattet

Det har været en lang og hård periode - specielt i dag har været hård. Jeg havde to kammerater der valgte at komme at besøge mig. Det var mega hyggeligt uden tvivl og vi havde det rigtig godt. Det var rigtig dejligt at se dem egentlig. At se nogen man ved tænker på dig. Flyttede PS3en ind i stuen og sad og spillede fifa 10 og spiste blåbærmuffins fra langenæs. Hold da kæft hvor var det lækkert. Det hårdeste er bare at man bliver ekstremt træt rigtig hurtigt når man har det som jeg har det. Og på et tidspunkt bliver man bare nødt til at få noget hvile. Der er bare det problem at hvordan i alverden fortæller du to af dine nærmeste venner, der er klar til at gå med dig gennem tykt og tyndt, at de godt må tage hjem fordi du har brug for at hvile dig? Frygten for at de skal føle sig såret og ligegyldiggjort er jo meget stor når man sådan beder dem om ligeså stille at trille hjemad. Det var ihvertfald en hård ting at skulle gøre, men nu er jeg kommet over det. Håber bare jeg ikke har trådt nogen over tæerne selvom de begge virkede meget forstående.

Just have faith.

Første kemokur overstået - 15 tilbage

Tja der er vel ikke så meget at sige. Nu er den første kur overstået og der er kun de sidste 15 tilbage. Har regnet ud sammen med min mor at det passer med at jeg er færdig til påske. Det bliver en rigtig dejlig påske så. Har været mega træt i dag efter alle de piller jeg skulle hælde i mig, men har da været ude at køre lidt bil for min mor skulle lige i Bilka. Det var nu dejligt at kunne køre bil igen - jeg savner det egentlig. Men noget af den medicin jeg får gør mig sådan lidt sløv så det er nok ikke det smarteste. Heldigvis skal jeg ikke have medicin så længe efter sådan en kemokur, men hold da kæft hvor er der meget. Man vågner lige op til ca. 3 piller der skal tages kl. 8 plus 2 piller der skal tages en halv time før jeg spiser morgenmad. Ligeledes skal jeg tage to ens piller en halv time før mit middagsmåltid og mit aftensmåltid og så igen kl. 22 om aftenen. Men det trapper vist nok ned her efter i dag, det bliver sq dejligt. For har ikke planer om at bruge min weekend under dynen fordi nogle piller tærer al den energi jeg skal bruge for at gå eller opholde mig sammen med f.eks. mine forældre. Har brugt samtlige aftener sammen med dem, det har været rigtig dejligt. Vi får snakket og spurgt om nogle ting som måske ellers ikke ville blive spurgt om. Det er også meget vigtig at vi har hinanden i den her periode, for det bliver sq hårdt for os alle sammen. Specielt min far ved ikke rigtig hvad han skal gøre af sig selv. Det er nærmest som om han er vadet direkte ind i sit værste mareridt. Nu er det op til mig og min mor at sørge for at han  heller ikke falder helt udenfor, for sådan kan det jo godt ende. Lige nu virker kampen ikke særlig hård, men det kommer den til. Skal ned og snakke med skolen på et tidspunkt - skal jo ha' SU. Hvis jeg så får for meget fravær, jamen så sætter de mig jo som studieinaktiv og så får jeg jo ikke SU - og det ville jo være lidt noget lort da det er min eneste indtjening jeg ville få nu hvor jeg er sygemeldt fra min arbejdsplads på ubestemt tid. og kommer jeg overhovedet derop og arbejder igen? mener at kontrakten bliver ophævet efter 120. sygedag, men det må jeg lige snakke med min chef om. At finde et job igen bagefter bliver da det mindste problem. Først skal jeg lige op og stå igen efter at være blevet hamret i jorden med en lymfekræft diagnose. Men fuck nu det. Det skal sq nok gå.

Just have faith.

Diagnosen

Så skete det endelig. Endelig et navn, endelig ved vi hvad der skal gøres, hvordan der skal behandles. Starter i morgen, allerede. Kemoterapi. En effektiv behandling på en "almen" kræftsygdom. Lymfekræft, hutchkins-sygdom, den nemmeste kræftform at behandle. Sikke en lettelse, sikke en skuffelse. Allerede er mit hoved fyldt med agressioner, frygt, lettelse - ja faktisk lidt af det hele. "Hvorfor lige os?" spørger de fleste. Til det svarer jeg altid: "jamen hvorfor lige nogen?". Ingen fortjener sq da at få kræft, uanset hvor mild den er. Dog kunne jeg godt til tider onde visse personer det så de kunne få en øjenåbner. Men ingen fortjener det, dog sker det stadig for nogle udvalgte. Det bliver en fucking hård kamp - 224 dage i behandling før det er overstået. Og derefter kommer der diverse kontroller, scanninger, ja selv scanninger under selve behandlingen så de kan følge med i hvordan mine lymfer har det. Har dog ikke fået svar på knoglemarvsundersøgelsen endnu. Tror og håber bare at den er helt ok - også selvom det er den samme behandling jeg skal have. Er bare bange for at skulle have taget flere knoglemarvsundersøgelser. De er så fucking smertefulde at man skulle tro det var fucking løgn! Men jeg tager det dag for dag og tager alt hvad de kaster mod mig. Jeg skal fandme nok komme igennem det her lort!

Just have faith.