Sider

mandag den 4. oktober 2010

Træthed

Fuck hvor bliver man træt af sådan en omgang kemoterapi. Manglen på energi svarer næsten til at have tømmermænd - bare uden ondt i hovedet og ubehaget. Tror aldrig nogensinde jeg har følt mig så træt i mit liv. Det gør det svært at holde humøret højt når man hænger sådan hele weekenden. Har haft svært ved at ligge på min højre side, så jeg har fået møg ondt i venstre side af ryggen. Det gør det bare ekstra svært at sove om natten. Jeg fik næsten ikke lukket et øje i nat, jeg faldt først i søvn da min mor tog på arbejde ved 7-tiden i morges. Men derefter sov jeg til gengæld mega godt. Forsøger at få lavet bare lidt skolearbejde, men det er sq svært, specielt når man er så energiløs som jeg er lige nu. Men hey, jeg må klare det jeg kan og lade resten hvile i fred. Der er ikke andet at gøre.
Har søgt et legat fra kræftens bekæmpelse, mener det er 3000 kr. Det ville være rart at få lidt ekstra penge i kassen, da jeg ikke får en skid i løn de næste 6 måneder fordi jeg ikke kan arbejde mens jeg er syg - så får jeg sq sikkert bare en infektion og så tager det endnu længere tid for mig at blive rask. Det er bare lidt noget lort.

Ellers prøver jeg bare at holde humøret højt, der er ikke andet at gøre. Jeg vidste ikke man kunne savne sine klassekammerater som jeg gør det lige nu. Det er ikke dem alle sammen jeg taler med, der er kun meget få jeg er sammen med, men alligevel savner jeg dem alle sammen. Håber snart jeg kan komme i skole igen, for jeg kan næsten ikke holde ud bare at være herhjemme. Tror bare det er ligeså hårdt at være i skole for mig, specielt fordi min mangel på energi gør det svært for mig at fokusere ordentligt på ting.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar