25 dage

Jeg troede aldrig at jeg ville komme så langt at jeg kunne tælle antallet af kure på én hånd. Det virkede som en umulig opgave for 28 uger siden, da jeg startede på kemobehandlingen. På en eller anden måde har jeg dog formået at komme igennem det meste af kemoen, så nu er der 3 behandlinger tilbage - og kun 25 dage til den sidste behandling!

Jeg er enormt medtaget efter kurene. Træner stadigvæk hver eneste onsdag, men jeg kan tydeligt mærke at formen ikke er i top - tværtimod!

Og så har min kære mor jo fødselsdag i dag - så tillykke til hende. Vi får gæster i eftermiddag så jeg skal skynde mig at rydde op og gøre rent på mit værelse.

Omkring den 21. april bliver det rigtig spændende. Der skal jeg have foretaget min sidste PET/CT scanning og resultatet af den kommer til at betyde - uden at overdrive - alt for mig og resten af min familie. Men nu hvor det har gået så godt hele vejen igennem behandlingen, kan jeg virkelig ikke se, hvorfor den sidste scanning ikke skulle give et godt resultat. Alligevel går man og er rimelig nervøs for den, så kryds fingre for mig..

Rock on..

En lille update

Well - nu skete der jo igen det at jeg ikke rigtig fik opdateret min blog. Det viser sig åbenbart at jeg er en rigtig dårlig blogger..... Nå men det går vel nok..

Nu har jeg overstået 12 ud af mine 16 kemobehandlinger - hvis man ser bort fra den natulan jeg tager om natten inden jeg går i seng. Det har vist sig at være enormt hårdt for min krop her på det sidste. Jeg er enormt træt efter mine behandlinger, hvilket lægerne næsten er lettede over at høre. Det virkede også for godt til at være sandt. Specielt i går har jeg haft en rigtig træls dag, sjældent har jeg haft det så dårligt. Min krop er tydeligvis ved at være godt gennemtæsket efter den hårde behandling. Min appetit fejler nu ikke noget - tværtimod. Til gengæld driller min smags- og lugtesans mig. Har været nødt til at gøre rent inde på mit værelse i dag, fordi jeg simpelthen kunne lugte den afdeling jeg får behandling på inde på mit værelse. Jeg ved ikke hvorfor, men det skal åbenbart drille.

Selvom der lige nu er under to måneder tilbage af min kemobehandling, så virker det nærmest stadig som om der er ligeså lang tid tilbage som der var da jeg startede. Tanken om at skulle have kemoterapi er stadig uudholdelig - uanset hvilken kur det er og hvor mange der er tilbage af dem. Specielt frygter jeg dog den næste (og sidste!) serie ABVD - for den er en endnu ledere satan end copp-kuren...

Jeg er sikker på jeg nok skal klare den dog og hvis jeg kan klare det her kan jeg klare alt.. Med den støtte jeg har fået fra min familie og mine venner - ja selv fra de fantastiske mennesker jeg arbejder sammen med i Netto, kan jeg umuligt andet end at klare den. Det har været fucking fantastisk.

Håber jeg kan begynde at arbejde lidt igen. Har allerede snakket med min chef om det og håber på at jeg kan få bare en enkelt søndag inden åbningstid til at sætte varer op. Jeg føler jeg har energi nok til det, samtidig med at jeg gerne vil igang med at tjene lidt penge for at holde mig i gang. Med den støtte jeg har fået derfra er det også vigtigt for mig at jeg kan give noget igen, selvom det ikke er så meget jeg har at give på nuværende tidspunkt.

Nu vil jeg nyde resten af aftenen med lidt boksning og slappe lidt af så min krop kan få lidt ro. Den fortjener det..

Halvvejs!

Så er kur nummer 8 overstået - nu er der kun 8 tilbage! Det er fandme dejligt. Der var helt sindsygt travlt på afdelingen i dag, tror de havde 114 patienter igennem - dog skulle de ikke allesammen have kemo. Hvis de skulle havde cyt ihvertfald haft nok at se til! Tror min kur kom omkring kl. 12 eller sådan noget, så jeg sad og ventede rimelig længe på den. Det der med at skulle dele et værelse er altså ikke lige mig. Specielt fordi de patienter der er på den afdeling typisk er dobbelt så gamle som mig! Men der er da ikke ligeså mange gange tilbage som der har været.

Beskæftiger mig lige pt. med en dejlig dosis skolearbejde. Mit studieretningsprojekt skal skrives og jeg synes da selv at det går rigtig godt. Allerede her på dag to ud af de 7 vi har til at skrive projektet er jeg næsten halvt færdig og er begyndt at sætte flueben ud for de punkter af min problemformulering jeg har besvaret. Er endda begyndt at lægge planer for hvor meget jeg skal nå hvilke dage - har f.eks. allerede lavet en dagsorden for hvad jeg skal lave fredag og hvem jeg skal snakke med. Det skal nok blive rigtig godt det er jeg sikker på.
Det største problem er egentlig at jeg ikke kan være på skolen når projektet skal afleveres, da jeg træner sammen med andre kemopatienter ved Kræftens Bekæmpelse, men min skoleleder har været så flink at give mig lov til at aftale med min vejleder hvis jeg havde brug for en dag ekstra pga. min behandling. Jeg ønsker faktisk ikke en dag ekstra - for det eneste det betyder er bare at jeg bliver en dag senere færdig med projektet, men jeg håber på at jeg kan aftale med min vejleder at det er ok jeg først afleverer lidt senere på dagen end de andre.

Noget af det der driller mig rigtig meget er lugten oppe på afdeling 700 hvor jeg får kemoterapi. Den gør at jeg har ekstremt svært ved at spise deres mad deroppe uden at få rimelig voldsom kvalme og kombineret med kemoen der i forvejen giver dig kvalme så er det jo ikke så heldigt. Dog har jeg sværere ved at sige nej til flødekartofler så sådan en portion var jeg da nødt til at have da de spurgte mig om det. Dejligt smagte det uden tvivl også selvom lugten på afdelingen gjorde det lidt træls.

Nu bliver næste højdepunkt i min behandling at få foretaget midtvejsscanningen der finder sted d. 29. december kl. 11.45. Håber på at alt ser ud som det skal og behandlingen har haft den ønskede effekt. Jeg er ihvertfald optimistisk!

Til sidst vil jeg blot ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi fortsætter kampen i 2011!!

Endnu en dag er gået

Så er der gået endnu en dag - endnu en kur er overstået. Jeg har det dejligt - som altid - og ligger og nyder livet. Får altid en lille pakke med min kur og min mor har tydeligvis haft en finger med i spillet i dag. Jeg ved ihvertfald ikke hvordan min yndlingssodavand fra England ellers skulle havne lige præcis der. Det var egentlig lidt sjovt, for sygeplejersken der kom med kuren troede, grundet formen, størrelsen og vægten, at det var noget ekstra medicin jeg skulle have. Jeg ville også godt kunne have taget fejl hvis jeg var i hendes situation. Har haft lidt tid til at lege lidt med opsætningen af bloggen, så der er kommet lidt ekstra gejl på, men ikke det helt store.

Rock on! :)

Long time - no see

Well, det er jo efterhånden et stykke tid siden jeg sidst har skrevet noget herinde. Har kort og godt ikke syntes at jeg har haft noget at skrive, eller et behov for at skrive noget og det er kun godt synes jeg.

Det går jo som det skal hvis man spørger mig. Kurene slår lidt hårdere for tiden, men det er nok meget normalt når de voldtager min krop på den måde - men jeg kan da i det mindste mærke at det gør et eller andet! Venter blot på at få de næste to kure overstået så jeg kan fejre julen med min familie, og på at skulle scannes igen så vi kan se at det går den rigtige vej - og hvor godt det går. Selvfølgelig frygter jeg at det ikke går helt så godt som jeg synes det gør, men er optimist og forsøger at holde hovedet højt.

Jeg er begyndt at træne en hel del. Kræftens Bekæmpelse har et træningstilbud til kemopatienter kaldet krop & kræft, hvor jeg træner 4 gange om ugen. Det er rigtig dejligt at komme til at røre sig igen, har jo trænet hele mit liv næsten. Det er nok det der gør mig mest glad lige for tiden. At træne og kunne røre sig. Det er mega hårdt, men det er fantastisk dejligt. Det er bare en skam at det slutter igen d. 22. december, men så er der altid træning for unge onsdag eftermiddag/aften, også ved Kræftens Bekæmpelse. Det glæder jeg mig nu også til.

Overvejer allerede nu at få mig en tattoo når jeg er færdig med behandlingen. Har altid godt kunnet tænke mig en, men den skal betyde noget helt specielt og man må sige jeg har noget den kan betyde nu!

6 overstået - 10 tilbage
Det går sq fremad!

Og til sidst vil jeg blot, i anledning af at det nu er december, sige glædelig jul til alle dem der tænker på mig. I vil aldrig blive glemt....

Ny kur - ny plan!

Well well well.. Så tager man ind til sin 3. kur og tror alt bare er den samme rutine - den gode, gamle, kedelige ABVD-kur.. Men ikke denne gang - i dag hed kuren COP i stedet. Egentlig er det en røv irriterende kur der betyder jeg hverken må spise ost, bananer eller drikke alkohol og at jeg skal tage en helvedes masse fucking piller!!

Hver anden serie (1 serie = 2 kure) vil nu være COP i stedet for ABVD. Der er nogle små bonusser ved det. COP behandlingerne er kun med en enkelt uges mellemrum, dvs. jeg har fået COP i dag og skal have det igen torsdag i næste uge. Derved får jeg 3 uger fra slutningen af en COP-serie til starten af en ABVD-serie.

Grunden til at der er blevet ændret i min behandling er at man på PET/CT-scanningen kunne se, at mine kræftknuder lå lige op af hinanden. Derfor betragter man dem ikke som individuelle knuder, men som én stor knude. Det betyder at min behandlingen ikke længere udelukkende vil bestå af kemoterapi, men at jeg som afslutning på behandlingen skal have 20 strålebehandlinger. Da knuden ligger i brystet, er det uundgåeligt at mine lunger bliver ramt af en mindre mængde af denne stråling, derfor bliver hver anden behandlingsserie COP, som skåner lungerne mere end ABVD-kuren.

Havde håbet jeg kunne undgå at få strålebehandling, men når de mener det er nødvendigt så er det jo det der skal til. Et eller andet sted vil det også være godt nok med strålebehandlingerne som en afslutning. Behandlingerne falder nemlig 20 dage i træk, og derved kan man nemt tælle at om så og så mange dage er jeg færdig. Det betyder dog også at min behandlingsperiode er blevet udvidet. Jeg er stadig færdig med kemoterapien omkring påske. Derefter går der ca. 4 uger før jeg kan begynde min strålebehandling. og når strålebehandlingen så er overstået har jeg sommerferie - tror jeg nok. Cool nok for så får jeg sommerferien til lige at komme op i gear igen, måske begynde at træne igen og ligesom komme mig over det helt sindsyge lange forløb, jeg skal igennem. Der er dog lys for enden af tunnelen - og det blænder af helvede til!!!!

Rock on!!

Ugen der gik...

Damn det har været alt for meget op og ned den seneste uge.. Er lidt bange for at angsten for kontroller osv. er begyndt at komme op i mig - som det sker for næsten alle kræftpatienter. Det er sq egentlig lidt træls, men det at dagen i fredags startede af lort til så er det vel klart. Jeg kommer forsent i skole, min mobil er gået død for strøm og min computer er selvfølgelig gået i stykker! På en eller anden måde havde jeg ristet motherboarded så den var lige til skrot. Gider sq ikk betale et par tusind for et nyt bundkort når man kan få en ny computer til de penge!

Efter kontrollen synes jeg dog det vendte lidt. Følte mig ekstremt glad og det blev bare bedre i weekenden. Om lørdagen spiste jeg frokost med en kammerat, lige lidt hurtig kinesisk for han trængte til at komme lidt ud. Derefter gik dagen med besøg af min kære mormor og aftenen gik med en klassekammerats 18-års fødselsdag. Den startede kl. 20 og troede egentlig kun at jeg ville være der en times tid eller sådan noget, men det endte nu godt nok med at jeg kom hjem kl. 1!! Det at jeg havde haft en awesome aften gjorde bare at søndagen blev endnu mere awesome, selvom jeg ikke lavede en skid! Dog var jeg oppe og sige farvel til min højt elskede storesøster der skulle tilbage til England efter at have været hjemme de sidste to uger - det var lidt trist for det har været mega dejligt at have hende hjemme!

Efter en stille og rolig dag mandag med 2 fysiktimer tog jeg til viby for at få bekræftet at bundkortet i min bærbare computer var færdigt. Da det var bekræftet tog jeg direkte ind i byen for at mødes med min mor så jeg kunne få købt mig en ny computer. Valget var allerede truffet, så det var direkte ind og købe en mac.. Nu mangler jeg bare at betale min mor for den ;).

Alt i alt en mega epic uge - flere af den slags tak!!

Rock on!!