Sider

torsdag den 14. oktober 2010

Ny kur - ny plan!

Well well well.. Så tager man ind til sin 3. kur og tror alt bare er den samme rutine - den gode, gamle, kedelige ABVD-kur.. Men ikke denne gang - i dag hed kuren COP i stedet. Egentlig er det en røv irriterende kur der betyder jeg hverken må spise ost, bananer eller drikke alkohol og at jeg skal tage en helvedes masse fucking piller!!

Hver anden serie (1 serie = 2 kure) vil nu være COP i stedet for ABVD. Der er nogle små bonusser ved det. COP behandlingerne er kun med en enkelt uges mellemrum, dvs. jeg har fået COP i dag og skal have det igen torsdag i næste uge. Derved får jeg 3 uger fra slutningen af en COP-serie til starten af en ABVD-serie.

Grunden til at der er blevet ændret i min behandling er at man på PET/CT-scanningen kunne se, at mine kræftknuder lå lige op af hinanden. Derfor betragter man dem ikke som individuelle knuder, men som én stor knude. Det betyder at min behandlingen ikke længere udelukkende vil bestå af kemoterapi, men at jeg som afslutning på behandlingen skal have 20 strålebehandlinger. Da knuden ligger i brystet, er det uundgåeligt at mine lunger bliver ramt af en mindre mængde af denne stråling, derfor bliver hver anden behandlingsserie COP, som skåner lungerne mere end ABVD-kuren.

Havde håbet jeg kunne undgå at få strålebehandling, men når de mener det er nødvendigt så er det jo det der skal til. Et eller andet sted vil det også være godt nok med strålebehandlingerne som en afslutning. Behandlingerne falder nemlig 20 dage i træk, og derved kan man nemt tælle at om så og så mange dage er jeg færdig. Det betyder dog også at min behandlingsperiode er blevet udvidet. Jeg er stadig færdig med kemoterapien omkring påske. Derefter går der ca. 4 uger før jeg kan begynde min strålebehandling. og når strålebehandlingen så er overstået har jeg sommerferie - tror jeg nok. Cool nok for så får jeg sommerferien til lige at komme op i gear igen, måske begynde at træne igen og ligesom komme mig over det helt sindsyge lange forløb, jeg skal igennem. Der er dog lys for enden af tunnelen - og det blænder af helvede til!!!!

Rock on!!

mandag den 11. oktober 2010

Ugen der gik...

Damn det har været alt for meget op og ned den seneste uge.. Er lidt bange for at angsten for kontroller osv. er begyndt at komme op i mig - som det sker for næsten alle kræftpatienter. Det er sq egentlig lidt træls, men det at dagen i fredags startede af lort til så er det vel klart. Jeg kommer forsent i skole, min mobil er gået død for strøm og min computer er selvfølgelig gået i stykker! På en eller anden måde havde jeg ristet motherboarded så den var lige til skrot. Gider sq ikk betale et par tusind for et nyt bundkort når man kan få en ny computer til de penge!

Efter kontrollen synes jeg dog det vendte lidt. Følte mig ekstremt glad og det blev bare bedre i weekenden. Om lørdagen spiste jeg frokost med en kammerat, lige lidt hurtig kinesisk for han trængte til at komme lidt ud. Derefter gik dagen med besøg af min kære mormor og aftenen gik med en klassekammerats 18-års fødselsdag. Den startede kl. 20 og troede egentlig kun at jeg ville være der en times tid eller sådan noget, men det endte nu godt nok med at jeg kom hjem kl. 1!! Det at jeg havde haft en awesome aften gjorde bare at søndagen blev endnu mere awesome, selvom jeg ikke lavede en skid! Dog var jeg oppe og sige farvel til min højt elskede storesøster der skulle tilbage til England efter at have været hjemme de sidste to uger - det var lidt trist for det har været mega dejligt at have hende hjemme!

Efter en stille og rolig dag mandag med 2 fysiktimer tog jeg til viby for at få bekræftet at bundkortet i min bærbare computer var færdigt. Da det var bekræftet tog jeg direkte ind i byen for at mødes med min mor så jeg kunne få købt mig en ny computer. Valget var allerede truffet, så det var direkte ind og købe en mac.. Nu mangler jeg bare at betale min mor for den ;).

Alt i alt en mega epic uge - flere af den slags tak!!

Rock on!!

mandag den 4. oktober 2010

Træthed

Fuck hvor bliver man træt af sådan en omgang kemoterapi. Manglen på energi svarer næsten til at have tømmermænd - bare uden ondt i hovedet og ubehaget. Tror aldrig nogensinde jeg har følt mig så træt i mit liv. Det gør det svært at holde humøret højt når man hænger sådan hele weekenden. Har haft svært ved at ligge på min højre side, så jeg har fået møg ondt i venstre side af ryggen. Det gør det bare ekstra svært at sove om natten. Jeg fik næsten ikke lukket et øje i nat, jeg faldt først i søvn da min mor tog på arbejde ved 7-tiden i morges. Men derefter sov jeg til gengæld mega godt. Forsøger at få lavet bare lidt skolearbejde, men det er sq svært, specielt når man er så energiløs som jeg er lige nu. Men hey, jeg må klare det jeg kan og lade resten hvile i fred. Der er ikke andet at gøre.
Har søgt et legat fra kræftens bekæmpelse, mener det er 3000 kr. Det ville være rart at få lidt ekstra penge i kassen, da jeg ikke får en skid i løn de næste 6 måneder fordi jeg ikke kan arbejde mens jeg er syg - så får jeg sq sikkert bare en infektion og så tager det endnu længere tid for mig at blive rask. Det er bare lidt noget lort.

Ellers prøver jeg bare at holde humøret højt, der er ikke andet at gøre. Jeg vidste ikke man kunne savne sine klassekammerater som jeg gør det lige nu. Det er ikke dem alle sammen jeg taler med, der er kun meget få jeg er sammen med, men alligevel savner jeg dem alle sammen. Håber snart jeg kan komme i skole igen, for jeg kan næsten ikke holde ud bare at være herhjemme. Tror bare det er ligeså hårdt at være i skole for mig, specielt fordi min mangel på energi gør det svært for mig at fokusere ordentligt på ting.