Kemo v2.0

Så er den anden omgang kemoterapi overstået - nu er der kun 14 tilbage.
I dag gik det jo fuldstændig smertefrit. Fik lagt portekat i går og de lod nålen sidde til i dag, så jeg slap endda for at blive stukket også. Dog var det ret irriterende at have en nål siddende i brystet en hel nat - var tvunget til at sove på ryggen hele natten så det var jeg lidt træt af. Men hey, det gjorde livet en hel del lettere i dag. Og så var min storesøster jo også med til at holde mig ved selskab - det var jo hyggeligt.

Cyt er nu nogle flinke mennesker. Min mor arbejder der og det er dem der sidder og blander mine kure, og første gang jeg skulle have kur var der en cola med i kassen. Afdelingen var endda nødt til at ringe op til cyt for at høre om det var helt rigtigt. Det var faktisk ret sjovt, specielt da der igen i dag lå en dejlig kølig coca-cola i kassen med en lille hilsen fra min mors kolleger på cyt. Så nu er standarden sat - de hænger ligesom på den de næste 14 gange. Men hvis man kan bestille, så ville det nu ikke gøre noget med en Fanta eller en Fanta Exotic ind i mellem.

Ellers alt i gennem en rigtig dejlig dag i dag - er ved godt mod og er sikker på at jeg nok skal klare de bivirkninger jeg får her igennem weekenden. Bare mega surt jeg ikke kan komme ned og hygge mig med klassen til fredagscafé i morgen - det er nok det der gør mig mest træt af det. Er sq nødt til at finde en gang jeg kan være sammen med dem og måske bare drikke en enkelt øl eller en cola - bare være der. Det er nu det jeg savner mest af alt lige nu - men den obligatoriske julefrokost slipper de sq ikke for. Den SKAL holdes - infektion eller ej.

Rock on!

Jeg-tror-jeg-er-ved-at-føde-via-mit-røvhul lorten

Kan sidestilles med Hjernemassen-ud-af-næsen lorten. Formen på denne lort minder mest af alt om et stort ølkrus. Din anale udgang er stadigvæk udspilet i op til en time efter.

Hjernemassen-ud-af-næsen lorten
Også kendt som "Spræng-en-blodåre-i-panden lorten". Du bliver nødt til at presse så meget for at få den ud at du bliver blå i hovedet, og er på kanten til et hjertestop.

Træt og udmattet

Det har været en lang og hård periode - specielt i dag har været hård. Jeg havde to kammerater der valgte at komme at besøge mig. Det var mega hyggeligt uden tvivl og vi havde det rigtig godt. Det var rigtig dejligt at se dem egentlig. At se nogen man ved tænker på dig. Flyttede PS3en ind i stuen og sad og spillede fifa 10 og spiste blåbærmuffins fra langenæs. Hold da kæft hvor var det lækkert. Det hårdeste er bare at man bliver ekstremt træt rigtig hurtigt når man har det som jeg har det. Og på et tidspunkt bliver man bare nødt til at få noget hvile. Der er bare det problem at hvordan i alverden fortæller du to af dine nærmeste venner, der er klar til at gå med dig gennem tykt og tyndt, at de godt må tage hjem fordi du har brug for at hvile dig? Frygten for at de skal føle sig såret og ligegyldiggjort er jo meget stor når man sådan beder dem om ligeså stille at trille hjemad. Det var ihvertfald en hård ting at skulle gøre, men nu er jeg kommet over det. Håber bare jeg ikke har trådt nogen over tæerne selvom de begge virkede meget forstående.

Just have faith.

Første kemokur overstået - 15 tilbage

Tja der er vel ikke så meget at sige. Nu er den første kur overstået og der er kun de sidste 15 tilbage. Har regnet ud sammen med min mor at det passer med at jeg er færdig til påske. Det bliver en rigtig dejlig påske så. Har været mega træt i dag efter alle de piller jeg skulle hælde i mig, men har da været ude at køre lidt bil for min mor skulle lige i Bilka. Det var nu dejligt at kunne køre bil igen - jeg savner det egentlig. Men noget af den medicin jeg får gør mig sådan lidt sløv så det er nok ikke det smarteste. Heldigvis skal jeg ikke have medicin så længe efter sådan en kemokur, men hold da kæft hvor er der meget. Man vågner lige op til ca. 3 piller der skal tages kl. 8 plus 2 piller der skal tages en halv time før jeg spiser morgenmad. Ligeledes skal jeg tage to ens piller en halv time før mit middagsmåltid og mit aftensmåltid og så igen kl. 22 om aftenen. Men det trapper vist nok ned her efter i dag, det bliver sq dejligt. For har ikke planer om at bruge min weekend under dynen fordi nogle piller tærer al den energi jeg skal bruge for at gå eller opholde mig sammen med f.eks. mine forældre. Har brugt samtlige aftener sammen med dem, det har været rigtig dejligt. Vi får snakket og spurgt om nogle ting som måske ellers ikke ville blive spurgt om. Det er også meget vigtig at vi har hinanden i den her periode, for det bliver sq hårdt for os alle sammen. Specielt min far ved ikke rigtig hvad han skal gøre af sig selv. Det er nærmest som om han er vadet direkte ind i sit værste mareridt. Nu er det op til mig og min mor at sørge for at han  heller ikke falder helt udenfor, for sådan kan det jo godt ende. Lige nu virker kampen ikke særlig hård, men det kommer den til. Skal ned og snakke med skolen på et tidspunkt - skal jo ha' SU. Hvis jeg så får for meget fravær, jamen så sætter de mig jo som studieinaktiv og så får jeg jo ikke SU - og det ville jo være lidt noget lort da det er min eneste indtjening jeg ville få nu hvor jeg er sygemeldt fra min arbejdsplads på ubestemt tid. og kommer jeg overhovedet derop og arbejder igen? mener at kontrakten bliver ophævet efter 120. sygedag, men det må jeg lige snakke med min chef om. At finde et job igen bagefter bliver da det mindste problem. Først skal jeg lige op og stå igen efter at være blevet hamret i jorden med en lymfekræft diagnose. Men fuck nu det. Det skal sq nok gå.

Just have faith.

Diagnosen

Så skete det endelig. Endelig et navn, endelig ved vi hvad der skal gøres, hvordan der skal behandles. Starter i morgen, allerede. Kemoterapi. En effektiv behandling på en "almen" kræftsygdom. Lymfekræft, hutchkins-sygdom, den nemmeste kræftform at behandle. Sikke en lettelse, sikke en skuffelse. Allerede er mit hoved fyldt med agressioner, frygt, lettelse - ja faktisk lidt af det hele. "Hvorfor lige os?" spørger de fleste. Til det svarer jeg altid: "jamen hvorfor lige nogen?". Ingen fortjener sq da at få kræft, uanset hvor mild den er. Dog kunne jeg godt til tider onde visse personer det så de kunne få en øjenåbner. Men ingen fortjener det, dog sker det stadig for nogle udvalgte. Det bliver en fucking hård kamp - 224 dage i behandling før det er overstået. Og derefter kommer der diverse kontroller, scanninger, ja selv scanninger under selve behandlingen så de kan følge med i hvordan mine lymfer har det. Har dog ikke fået svar på knoglemarvsundersøgelsen endnu. Tror og håber bare at den er helt ok - også selvom det er den samme behandling jeg skal have. Er bare bange for at skulle have taget flere knoglemarvsundersøgelser. De er så fucking smertefulde at man skulle tro det var fucking løgn! Men jeg tager det dag for dag og tager alt hvad de kaster mod mig. Jeg skal fandme nok komme igennem det her lort!

Just have faith.