Så skete det endelig. Endelig et navn, endelig ved vi hvad der skal gøres, hvordan der skal behandles. Starter i morgen, allerede. Kemoterapi. En effektiv behandling på en "almen" kræftsygdom. Lymfekræft, hutchkins-sygdom, den nemmeste kræftform at behandle. Sikke en lettelse, sikke en skuffelse. Allerede er mit hoved fyldt med agressioner, frygt, lettelse - ja faktisk lidt af det hele. "Hvorfor lige os?" spørger de fleste. Til det svarer jeg altid: "jamen hvorfor lige nogen?". Ingen fortjener sq da at få kræft, uanset hvor mild den er. Dog kunne jeg godt til tider onde visse personer det så de kunne få en øjenåbner. Men ingen fortjener det, dog sker det stadig for nogle udvalgte. Det bliver en fucking hård kamp - 224 dage i behandling før det er overstået. Og derefter kommer der diverse kontroller, scanninger, ja selv scanninger under selve behandlingen så de kan følge med i hvordan mine lymfer har det. Har dog ikke fået svar på knoglemarvsundersøgelsen endnu. Tror og håber bare at den er helt ok - også selvom det er den samme behandling jeg skal have. Er bare bange for at skulle have taget flere knoglemarvsundersøgelser. De er så fucking smertefulde at man skulle tro det var fucking løgn! Men jeg tager det dag for dag og tager alt hvad de kaster mod mig. Jeg skal fandme nok komme igennem det her lort!
Just have faith.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar